All posts tagged: Dansk

Kvinden i Buret – Jussi Adler-Olsen

Jussi Adler-Olsen er noget af en in forfatter i øjeblikket. Det virker som om han spyr krimier ud hurtigere end læserne kan nå at læse dem. På den ene side er det imponerende med så produktivt en forfatter, hvor Jussi Adler-Olsen er en blandt mange, men samtidigt får det mine fordomme- klør frem til angreb. Bliver det ikke hastværkslitteratur, der blot læses og smides væk? Og er dette ikke symptomatisk for dagens Danmark (og resten af den vestlige verden)? Inden jeg begiver mig for langt ud af denne omend interessante tangent, må jeg rette fokus på “Kvinden i buret”. Med “Kvinden i buret” bliver grundstenen lagt til en ny serie om Afdeling Q, der beskæftiger sig med sager af særlig bevågenhed, ledet af Carl Mørck, der på alle måder fremtræder som en rå, utilnærmelig sorteper. Efter en tragisk hændelse i tjenesten, der efterlader en kollega død og en anden lænket til sin seng, fremstår Carl Mørck som den, der slap for store fysiske skader, men til gengæld fik de psykiske. Hertil lægges, at Mørck i …

Lille Duduk og Store Godok

En listig lille bog med underoverskriften: en opbyggelig fortælling for de små, men “Lille Duduk og Store Godok” er ikke så uskyldigt, som en bog, hvor fortælleren er John Silvers papegøje, lyder. Dog finder jeg heller ikke, at fortællingen giver alt religiøst en overhaling, som bagside kommentaren får det til at lyde. Jeg vil snarere beskrive “Lille Duduk og Store Godok” som en eventyrlig fortælling, hvor mødet med troende mennesker og en spøgse Mr. Solong spiller en væsentlig rolle for papegøjen, der her i historien kalder dig Duduk. Store Godok eller som jeg læste det God-OK er Gud eller i hvert fald en gud, som almægtighed ikke kan eller må betvivles. Med andre ord en sandhed så stor og ikke mindst magtfuld, at der ikke må stilles spørgsmål ved han. Scener, hvor Godok nævnes, minder mig om Inkvisitionens storhedstid. Som pendant hertil er Mr. Solong, der i væremåde og spydige tale minder mig om Mr. Mephistopheles. “Lille Duduk og Store Godok” har mange tråde til kendte eventyr og Duduks udvikling kan på sin vis beskrives …

Med Venner i Lys – Øjvind Kyrø

Kristendommen, døden, kærligheden og levnedsforløb er nogle af de store emner, Johannes Møllehave og Jan Lindhardt samtaler om, mens de slendrer rundt i Roms kirker og drikker espressoer på cafe. Resultatet er “Med Venner i Lys”, hvor ungdomsvennerne spiller med og til tider mod hinanden med deres finurlige humor. Såvel Johannes Møllehave som Jan Lindhardt er interessante mennesker, hvis meningstilkendegivelser er nøje overvejede, og der begge hverken er bange for at sætte ord på tunge emner eller kalde en spade for en spade. Ind imellem dvæles der ved de to herres levnedsforløb, hvilket jeg til tider fandt en smule irrelevant. Flere gange er de omtalte episoder knyttet til et overordnet emne, og der er det personlige perspektiv interessant. Derudover bliver det lidt for meget to gamle gubber, der mindes hverdagen i deres liv. Hovedindholdet af “Med Venner i Lys” er imidlertid en skøn vekselvirkning mellem dybsindige tanker og morsomme vignetter, og således viser bogen to individer, der med humoren i behold, har taget stilling til de store emner som tro, livet, kærligheden og døden. Jeg …

Viking Circular Strongholds

I recently read a wonderful little book about the period in which Denmark was founded (c. 600-1200) and while my review of the book is featured in a seperate blog entry (in Danish), I want to share just a little Danish history with you. Denmark is old kingdom with more history than I can fathom and despite its size, it plays and has historically played a dominate role in European and global politics. Back before Denmark was one united kingdom, the rulers were local chieftains, the belief system was Old Norse, and international commerce consisted of Viking raids and plunder in Great Britian and mainland Europe. During the time, when power was consolidated and Denmark become one or a few kingdoms, approximately five circular strongholds were built. The inner diametres were c. 135 metres and the houses were c. 30 metres long – massive constructions. What I find intriguing about these strongholds is that not much is known about them. Written sources from the period are pretty much non-existent and excavations have so far only …

Ondskab – Sophia Evensen

Et vist element af familiær dysfunktionalitet kender mange, men Sophia Evensens selvbiografi med underoverskriften “Ruth stjal mit liv” når et højere eller rettere lavere plan end de fleste. Ruth, Sophias mor, er Ruth Evensen, stifter og primus motor for den kristne frikirke Faderhuset. Sophia skriver i bogens begyndelse, at hun er objektiv og retfærdig i sin genfortælling af begivenhederne i sit liv og i særdeleshed i sit portræt af moderen Ruth, og slutter af med at skrive, at hun for længst har tilgivet Ruth, men bogen fremstår som ensidig, stærkt subjektivt og det, der undrer mig mest, som et uredigeret første udkast. Jeg måtte lige ind og se, hvad forlaget Bogkompagniet var for en størrelse. Men det er et professionelt forlag, ikke et forfatteren selv har etableret med henblik på at få udgivet sin bog. Derfor undrer det mig, at denne biografi er blevet udgivet i den nuværende form. Der er dårligt sprog, utallige stave- og forståelsesfejl og gentagelser i det uendelige; dertil kommer, at “Ondskab” nok er det klareste eksempel på baggrunden for grundsætningen …

Drabschefen – Stine Bolther

Stine Bolther, der er journalist ved Ekstra Bladet, har lavet et bredt portræt af drabschef Ove Dahl, Københavns Politi. Ove Dahl er kendt fra fjernsynsskærmen og “Drabschefen” giver mulighed for at gå bag om det to dimensionelle billede. Det sagt, vil jeg ikke kalde “Drabschefen” en biografi. Bogens fokus er delt mellem Ove Dahls person og 9 tragiske forbrydelser, som han har stiftet bekendtskab under hans karriere. De 9 forbrydelser er gengivet i en dramatisk, men formiddagsbladsagtig form, hvilket er med til at sikre læserens interesse, og bogen er hurtigt læst. Jeg fandt de forbrydelser, som jeg selv husker fra nyhederne, eksempelvis mordet på den italienske turist, mest tankevækkende. Mit overvejende indtryk af “Drabschefen” er, at den er et fint billede af Ove Dahl. Jeg vil dog næppe kalde den indgående eller dybdeborende. Ove Dahl fremstår som et spændende menneske med et spændende job – og jeg læste gerne en biografi om ham. Jeg vil anbefale “Drabschefen” til læsere, der ønsker en appetitvækker om kriminelle efterforskninger og politiarbejde.

Atalanta – i gudindens skygge – Annika Eibe

Knap 500 sider med en gendigtning af græske sagnhistorier, men siderne gled hurtigt forbi mit læsefelt, som historien om Atalanta udfoldede sig med den største selvfølgelighed og læsevenlighed. En spæd Atalanta efterlades af sin far i en skov for at dø, men gudinde Artemis griber ind og sammen med mange af de andre gudinde begaver hun Atalanta med både styrke, skønhed og indsigt. Atalantas skæbne er i Artemis’ hænder og hun hvirvles ud på en rejse, hvor hovedtemaet er hendes færd som eneste kvindelige argonaut med Jason i hans søgen efter det gyldne skind. Gendigtninger er svære. Forfatteren skal holde sig til det materiale, der allerede foreligger og samtidigt fremføre det på en ny og spændende måde. Annika Eibe kommer flot rundt om den action-præget historie tilsat en rundhåndet dosis romantik. Atalanta er, som jeg formoder oldtidens grækere var, hele tiden i klemme mellem hendes egen vilje og gudernes indgriben, og det er den facet af historien, som mest betog mig. Annika Eibe viser på fremragende vis, hvordan guderne sidder på Olympen og har deres …